Karate, som vi kender den i dag, blev udviklet på øen Okinawa i Stillerhavet, sydvest for de store japanske hovedøer og tæt på det kinesiske fastland.

Karatens oprindelse går langt tilbage i tiden. Man kan spore dens rødder tilbage til år 600, hvor den indiske munk Bodiharma rejste rundt i Kina for, at udbrede læren om zen-buddisme. Der blev oprette specielle klostre, hvor Boddiharma kombinerede det mentale med fysisktræning. Den kinesiske Kung Fu udsprang fra disse klostre og blev siden eksporteret til Okinawa af handelsrejsende. På Okinawa blev den indspundet i den okinawiske kamptradition ”te” og de først tegn på karate tog form.

I 1470 var der så meget uro på Okinawa, at Kong Sho Shin indførte et totalt våbenforbud for at sikre sin magt. Våbenforbudet nærmest tvang befolkningen til at træne de forskellige selvforsvarssystemer, hvis de ville have mulighed for at færdes frit på øen, især efter mørkets frembrud.

Frem til 1607 var Okinawa et selvstændigt kongerige. Men da Japan i 1607 invaderede Okinawa opretholdt man våbenforbudet. Nu ikke så meget af sikkerhedsmæssige grunde, men mest for udadtil, at give indtryk af, at intet var ændret, selv om Okinawa nu var blevet en japansk lydstat.

Befolkningens træning fik en helt ny dimension, nemlig som symbol på Okinawas egen nationalitet. Befolkningen trænede ikke kun for, at lære at forsvare sig selv. Nu trænede de også for, at bevare deres selvværd, så de igen kunne være stolte af, at være fra Okinawa.

Gennem den lange række af fremmede invasioner af Okinawa, lærte den enkelte betydningen af, at opbygge en indre mental styrke gennem hård fysik træning. Et grundelement, som er en af hjørnestenene i træningen af karate

I 1933 blev Okinawa karate anerkendt, som en selvstændig stilart af "Det Japanske Råd for Kampkunst" Butoku-kai. Indtil 1935 betød karate "Kina hånd", men i 1935 besluttede man sig til at ændre stavemåden, således at det kom til at betyde "Tom hånd". Fra dette tidspunkt gik det stærk, karate blev en obligatorisk disciplin på alle militærakademier og universiteter.

Da 2. verdenskrig var til ende, rejste mange japanere til den vestlige verden for at normalisere Japans forhold til de tidlige fjender. Mange af disse "diplomater" brugte karate som indfaldsvinkel for, at lære den vestlige verden om den japanske kultur. Dette var en mission der til fulde må siges at være vellykket - i dag trænes karate stort set i hele verden og Japan er igen kommet ind i varmen.Karatens historie

Goju Ryu karate stilartsmærket

Alle bærer det samme brystmærke

Inden for I.O.G.K.F. bærer alle medlemmer verden over samme mærke på brystet, dette mærke viser det sammenhold, der findes inden for I.O.G.K.F. eller sagt på en anden måde: " Et mærke...en familie". Mærket inden i cirklen er Chojun Miyagi Sensei familiemærke, som på denne måde viser den direkte linie fra Chojun Miyagi Sensei oprindelige karate til Okinawa Goju-Ryu karate, som den trænes i dag.

Den dybere mening med mærket er, at den ydre kreds symboliserer himlen, den bøde del (ju), mens centrum symboliserer jorden, det hårde (go). Tilsammen viser det den evige balance, der altid bør være mellem det lineære og cirkulære - det bløde og hårde, altså den dybere mening med selve Goju-Ryu karate.

Hvad betyder Goju Ryu

Traditional Goju Karate-Do er en af de 4 traditionelle karate stilarter.
Karates udspring er på øen Okinawa i det sydkinesiske øhav.

Goju Karate-Do betyder:

Go	=	Hård
Ju	=	Nænsom / Blød
Kara	=	Tom (i den buddistiske betydning om et tomt sind fri for forestillinger og forventninger).
Te	=	Hånd
Do	=	Vej

Altså: Den hårde og nænsomme, tomme hånds vejs.

Karate er en selvforsvarsform der udnytter modstanderens energi.

Goju blev navngivet og grundlagt af Chojun Miyagi Sensei.