Skrevet af: Sensei Henrik Larsen

I 2006 blev jeg udpeget af Higaonna Sensei, som leder af en lille gruppe europæere, som på vegne af IOGKF, skulle deltage i et ungdoms-invitations stævne i Naha på Okinawa. Fra Danmark var det Louise Michelsen og Emile Larsen der deltog, mens der derudover var udtaget en enkelt spanier og en israeler.

For japanerne er den rette etikette ikke ”bare” et spørgsmål om, at gøre det på den rigtige måde. I Japan er det et spørgsmål om, ikke at vanærer, alle dem der overværer ens etikette eller mangel på samme. Med andre ord, det er ikke en selv man vanærer – men dem der bliver udsat for ens manglende etikette...

Det der derfor blev brugt mest tid på, ved forprøverne ved dette Internationale ungdomsmesterskab, var hvordan man sikrede, at alle deltagerne gik rigtigt ind på arealet og bukkede korrekt! Det virker måske lidt underligt, når man kommer med sin vesterlandske kultur, men i Japan ser man helt anderledes på den sag...

I forbindelse med selve arrangementet på Okinawa, havde hver deltager fået udpeget sin egen tolk og ”overfrakke”, så man var sikker på, at alle de udenlandske deltagere følte sig godt tilpas, trods deres manglende japanske kundskaber.

Ved forprøven, trænede det europæiske hold på en opvisning til selve festivaldagen. Efter at vi havde trænet en times tid, var alle vores ”tolke” dybt imponeret… men, men, sådan som vi bukkede det gik altså ikke!!!!

Vores israelske ven, bukkede nemlig samtidig med, at han kiggede fremad og det var altså en utilgivelig synd – så dette måtte vi træne ekstra meget på...

Så uden egentlig, at mene noget ondt med det, kan man i Japan komme meget galt af sted, hvis man ikke respekterer og forstår den japanske kultur og etikette. For som før sagt, så er det ikke en selv der bliver fornedret, men den man udviser den manglende respekt, ved ikke at udvise den korrekte etikette.

Higaonna Sensei forklarer hvad REI (at bukke korrekt) betyder…

Når folk mødtes på Okinawa, starter man altid med at bukke for hinanden, og når man går hver til sit, bukkede man igen for hinanden. Det samme gør vi i karate. Vi starter med at bukke for hinanden og slutter med at bukke. Det samme gør sig gældende i kata, hvor man starter og slutter med at bukker.

Den korrekte etikette omkring det at bukke og udvise respekt er meget vigtig. Også i dagligdagen uden for dojoén, er det vigtigt at udvise en oprigtig og respektfuld optræden. Rei betyder at bukke, men kan også betyde respekt, og det skulle gerne komme helt naturligt og spontant fra hjertet.

Man bør udvise ægte respekt for andre mennesker og deres personlige individualitet. Sammen med dette bør ens indstilling (attitude) både i optræden og holdning være korrekt og oprigtig. Hvis ens holdning og oprigtighed er ægte og ikke falsk, vil Rei (eller respekt) komme naturligt fra hjertet. Det er overordentlig vigtigt, at de sande aspekter i Rei både fysisk og psykisk (legemligt og sjæleligt) kombineres side om side på denne måde.

Hvis man altid anstrenger sig for at huske på respekt og at udvise den rette attitude under træningen samt at forbedre ens egen personlige karakter, så vil resultatet naturligt blive respekt og ydmyghed, og der vil ingen plads være for arrogance hverken i ens karate eller i ens daglige liv.

Når man kommer ind i dojoén, bukkes for både højere, som lavere graduerede elever. Det at bukke er ikke kun en fysisk bevægelse, det skal komme naturligt fra hjertet og dermed udtrykke ægte respekt. Det er vigtigt at udvise respekt for sine medmennesker på denne måde.

Hvis udøvere af kampsport starter træningen med respekt, vil deres attitude og optræden også blive korrekt. Hvis deres attitude således er korrekt, og de træner med ydmyghed, vil den sande teknik komme nemt, og respekt og oprigtighed vil naturligt blive udtrykt, når de bukker.