Tekniker – Kata

Kata (af Higaonna Sensei)

En kata er et mønster af bevægelser og indeholder serier af logiske og praktiske angreb og blokeringsteknikker. I enhver kata, er der bestemte sæt af bevægelser, eleven kan træne alene - uden partner. Disse kata'er er blevet lavet af gamle mestre, efter mange års studier, træning og kamperfaring.

Bunkai'erne til disse kata'er, stammer fra virkelig kamp, og er også blevet testet i kamp. På denne måde er hver eneste kata blevet forbedret og gjort mere raffineret igennem tiden, til de kata'er vi træner idag. På grund af kata'ernes komplekse udvikling gennem mange år er det meget svært at finde ud af, hvor deres teknikker kommer fra. Men man ved, at de gamle mestre studerede kampstillinger og bevægelser i kampe dyr til dyr, dyr til mand og mand til mand. De studerede også den menneskelige krops fysik, hvor de tog hensyn til såsom blodets cirkulation på et døgn og sårbarheden af de vitale dele af kroppen i relation til tidspunktet. De studerede også andre af naturens love, såsom solens op- og nedgang og ebbe og flod. Alle disse elementer er blevet indarbejdet i kata'erne.

Grundene til, man udviklede kata'er, afhængte af de folk, der udviklede dem. For eksempel: i Kina for over 1600 år siden udviklede man kata'er, der blev lavet som selvforsvar. Buddhist-munkene trænede så disse kata'er for at styrke både kroppen og ånden.
 
Den ægte mening og ånd findes i kata'erne og kun ved at træne kata, kan man forstå den. Derfor mister man den ægte karate-ånd, hvis man ændrer eller simplicificerer kata'erne, enten for at imødekomme begyndere eller til turneringsformål.
 
I karate er der intet første angreb. Hver eneste kata begynder derfor med en defensiv teknik, hvilket forstærker den ægte ånd. Ikke alene skal man undgå at iværksætte det første angreb, men helt at undgå kamp er det bedste forsvar. Det er derfor, man siger, at karate er en viis mands kunst.
 
For at udføre en kata korrekt må hver eneste teknik udføres igen og igen. Kun gennem konstant repetition, kan teknikker blive til en refleks. Derfor er det heldigt, at kata'er kan trænes alene - uden partner, hvor det skal være, og hvornår det skal være. Når en veltrænet person udfører en kata, bliver den næsten æstetisk.
 
Næsten alle Okinawa Goju Ryu's kata'er, blev overleveret fra Kanryo Higaonna Sensei. Han havde trænet og studeret i mange år, under Ryu Ryuko Sensei i Foochow i Fukien-provinsen i Kina. Følgende kata'er blev overleveret fra Ryu Ryuko Sensei til Kanryo Higaonna Sensei: Sanchin, Saifa, Seiyunchin, Shisochin, Sanseru, Sepai, Kururunfa, Sesan og Suparinpei. Hvem der udviklede disse kata'er, vides ikke.
 
Mange af navnene på kata'erne er kinesiske tal, der symboliserer visse buddhistiske koncepter. For eksempel, Suparinpei (tallet 108 på kinesisk) har en speciel betydning i buddhismen. Man mener, mennesket har 108 onde laster. Derfor ved midnat den 31. december, ringer en klokke 108 gange for at drive disse ånder væk. Tallet 108 i Suparinpei er blevet beregnet ved at gange 36 med 3. Tallet 36 bliver forklaret under Sanseru. De andre tre er fortiden, nutiden og fremtiden.
 
Sanseru, skrevet på kinesisk, er tallet 36. Det er beregnet udfra formlen 6 x 6. De første 6 repæsenterer øje, øre, næse, tunge, krop og ånd. De næste 6 symboliserer farve, stemme, smag, lugt, berøring og retfærdighed.
 
Sepai, er tallet 18. Det er beregnet udfra 6 x 3. De 6 er de samme som de sidste 6 i Sanseru og de 3 er god, ond og fred.
 
De fire kata'er: Gekisai Dai Ichi, Gekisai Dai Ni, den ændrede Sanchin og Tensho, som er ret nye, blev udviklet af Chojun Miyagi. Gekisai Dai Ichi og Gekisai Dai Ni, udviklede han for at gøre karaten mere populær hos de unge. Disse to kata'er, som har overdrevne teknikker, er ret nemme at forstå.
 
Chojun Miyagi Sensei's Sanchin Kata, indeholder stadig ånden, som Kanryo Higaonna Senseis Sanchin Kata, som den er en afart af. Han ændrede den for at give Kanryo Higaonnas Sanchin Kata et modstykke. Udførelsen af Chojun Miyagi's Sanchin Kata kræver en anden brug af musklerne, hvilket fører til en mere symmetrisk udvikling af kroppen. Dette er meget vigtigt for optimal brug af kroppen, og specielt for at undgå skader i ryggen. En mere detaljeret forklaring af Sanchin Kata, kommer lidt senere.
 
Hvor Sanchin Kata repræsenterer det hårde i Goju Ryu (hård-blød stilart), repræsenterer Tensho Kata det bløde. Et af formålene med Tensho Kata, er at koncentrere sig om skiftende fokus, samtidig med udførelse af bløde bevægelser. Dog udføres disse bløde teknikker med utrolig kraft.
 
Karate begynder og slutter med kata
Karate begynder og slutter med kata. Kata er essensen og det grundlæggende i karate, og repræsenterer over tusind års viden. Formet af utallige mestre i alle aldre, gennem helhjertet træning og studier. Kata kan sammenlignes med et kort der skal vejlede os, og må aldrig blive ændret. Kata er et begreb, der er meget besværligt forstå, så for at hjælpe os med at forstå dens betydning i karate kan man sammenligne den med tegn i den kinesiske skriveform, Kanji. Når man skriver et tegn i Kanji, er der to måder at skrive det på. Den formelle eller trykte, som er omgivet af mange regler, og den frie eller håndskrevne måde, som giver den enkelte person mulighed for at give tegnet personlighed. Den gamle stil, som er fast form, og tilrettelagt, repræsenter kata. Denne tradition må forblive uændret.  Den frie stil, som er variation og frit, repræsenterer kumite, som er den frie udgave af kata.

Som det fremgår af disse eksempler, kan man se, at hvis man ignorerer den formelle og trykte form, og kun bruger den frie og håndskrevne form, vil den originale trykte forms mening hurtigt gå tabt. Det er nøjagtigt det samme med karate. Vi skal altid betragte kata som basis for vores træning, hvorfra alle andre teknikker så kan udspringe. Vi må sørge for at dette forbliver intakt. Denne utrolige viden og erfaring fra alle de gamle mestre må aldrig gå tabt.